Austra & Steffi

I øjeblikket er jeg rimelig tosset med denne trios berettende sangstil og brug af bækkener.

I begyndelsen af dette år blev Austra signet til selveste Domino. Og det undrer ikke, at det respekterede selskab er faldet for Maya Postepski og co. Det er nemlig rigtig svært ikke at blive grebet af den electro-funderede, discoinspirerede og repeterende lyd, singlen “Beat and the pulse” ligger for dagen.
Hvor originalen nok bedst egner sig til at lægge aftenens stemning, er tyske Steffis remix en mere clubbet sag, der trækker originalens lange keyboardflader i forgrunden, og skruer tempoet i vejret. Resultatet bliver dansabel house med et stort popøre, ikke langt fra den stil som har gjort Steffi til en af favoritterne på Berghains house-mekka Panorama Bar.

AustraBeat And The Pulse
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Beat-And-The-Pulse-1.mp3]

Steffi spiller sammen med Nick Höppner på Culture Box i København d. 2. april.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.