Asobi Seksu – Trails (Painted Palms remix)

Jeg hørte engang et godt nummer med Asobi Seksu. Året var nok 2006, men hæng mig ikke op på det. Det fik mig til at låne en plade med dem på biblioteket. Som så igen fik mig til at glemme alt om dem. Helt utroligt kedelig, sådan var min dom over New Yorker-duoen.

Derfor skal jeg ikke kunne sige, om der er noget godt at finde i gruppen. Muligvis. Til gengæld kan der gives den varmeste anbefaling af en upcoming duo, som i hvert fald ikke har et langt, kedeligt bagkatalog: Painted Palms skrev Morten om tilbage i november, da de udgav debut-ep’en Canopy, og nu er det tid at finde deres lo-fi pop frem igen. Jeg faldt nemlig over deres remix af Asobi Seksus “Trails” i går, og det er ganske vellykket. Tænk caribisk strandstemning kombineret med en slacker-surfers parantes af en julesang og tilsæt så lidt englevokal båret af længsel.

Det rammer mig, er levende og giver duoens vokale byttehandel dynamik og mening. Og så får I lige “Great White” fra Painted Palms ep med også – bare så onsdag aften også kan få lidt vrid i hofterne.

Asobi SeksuTrails (Painted Palms Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Trails-Painted-Palms-Remix.mp3]

Painted PalmsGreat White
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/04-Great-White.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *