Max Coopers sammensmeltning af elektronisk og klassisk musik

Det er sjældent, moderne elektroniske musikere inddrager klassisk musik i deres arbejde. Men skønt stilarterne på en ganske lang række punkter adskiller sig massivt fra hinanden, deler kompositionerne/numrene en del ligheder med måden intensitet forøges og gentagelserne bliver fortællende.

Oftest står moderne komponister som Steve Reich for integrationen. Men for nyligt fik den britiske techno/electronicaproducer Max Cooper en opgave af BBC – at lave et mixtape, der forener elektronisk og klassisk musik. På 20 minutter. Udfordringen blev taget op, og resultatet foreligger her.
Max Coopers udvalgte elektroniske numre er i stil med den distortede og melodiorienterede technolyd pladeselskaber som Border Community og Traum (som Cooper udkommer på) repræsenterer. De klassiske stykker er moderne og mere minimalistiske, trods de store følelser stadig får frit løb. Kombinationen af de to antager næsten Sigur Ros-lignende dimensioner – og jo, patosfyldte elementer med både modsætninger og ligheder skaber også i musikkens verden voldsomme sammenstød.

Anyway, hvor vidt det konkrete resultat egentlig er helt vellykket eller ej må være til den enkelte at vurdere. Ikke desto mindre har Max Cooper med mixtapet åbnet op for en stor del af musikkens verden, som ellers fremstår hermetisk lukket (og til tider forældet) for mig – f.eks. har overgangen mellem Olafur Arnalds’ “Haegt, Kemur Ljosio” og Max Coopers egen“Enveloped”, tydeliggjort lighederne og kontrasterne mellem stilarterne.
Dermed kan vi vist give fuldførelsen af statsradiofoniens opgave stemplet “Bestået” og gå grundigt om bord i den nye verden.

Lyt her [download: højreklik –> save as]

Max CooperEnveloped
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/Enveloped.mp3]

Tracklist:

1. Max Richter – Vladimir’s Blues (FatCat)
2. Tim Hecker – Borderlands (Kranky)
3. Blamstrain – Mosiak (Merck)
4. Olafur Arnalds – Haegt, Kemur Ljosio (Erased Tapes)
5. Max Cooper – Enveloped (Traum)
6. Hot Chip – I Feel Better – Max Cooper Remix (Flash)
7. Ben Frost – Killshot (Bedroom Community)

Max Cooper spiller på Dunkel d. 22. april sammen med bl.a. Regnsky.