Raga Gemini

De tre musikere fra artrock-trioen Thulebasen har for alvor skruet op for forventningerne til deres kommende album, Gate 5, efter singleudspillet Raga Gemini. Med deres henslængte støjrock og velproducerede ligegyldigheds-feeling laver Thulebasen den der form for musik, som til at starte med virkelig irriterer en, og derefter sætter sig fast på hjernen som et vaskeægte hit. Det gør da heller ikke Thulebasen mindre interessant, at det kvalitetsgaranterede it-selskab Tambourhinoceros (4 Guys From The Future, Kirsten & Marie, IceAge, Treefight For Sunlight m.f.), har signeret bandet. Derudover har den århusianske indie-festival PopRevo føjet Thulebasen til plakaten, der bl.a. også rummer Owen Pallett og Deerhof – så det tør siges, at Thulebasen har noget at leve op til.

Med første singlen Raga Gemini beviser bandet med overlegenhed, at der er noget om snakken og at trioen rent faktisk har fortjent alt hypen omkring dem. Nummeret indledes at en støjende guitar og sammensmeltes hurtigt med forsanger Nis’ henkastede røst, der ellers slås om kap i samtlige 3 minutter og 21 sekunder. Thulebasen leger med forestillingen om alternativ rockmusik, og kaster genren lidt længere udenfor rækkevidde og gør den lidt mindre definerbar. Gate 5 er resultatet af over 100 koncerter på to år, fem dage i studiet og tre ugers miksning og der er ikke meget andet at sige, end at det fandme fungerer!

Thulebasens første plade Gate 5 udkommer d. 7 februar via Tambourhinoceros Records.

Thulebasen Raga Gemini

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/01/Thulebasen-Raga-Gemini.mp3|titles=Thulebasen – Raga Gemini]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. saywhat says:

    >Thulebasens første plade Gate 5…

    Hvad med Guitar Wand?

  2. alexander says:

    nogen der ved hvor man kan finde guitar wand nogen steder?

  3. Eva Regnsky says:

    Hej Alexander og Alexander,
    jeg tror desværre ikke nogen af os her på redaktionen har vist at Thulebasen har udgivet en plade tidligere, da det ikke står i noget af bandets tilgængelige info. Men jeg har skrevet til pladeselskabet og spurgt – vi holder jer opdaterede.

    Bedste hilsner,
    Eva.

  4. saywhat says:

    Jeg blev selv et øjeblik i tvivl om det overhovedet var det samme orkester, men den står i diskografien på deres fb-side..

    Den er udsolgt på Escho’s hjemmeside, men måske findes den i Æter? Prøv ad..

  5. Eva Regnsky says:

    Ifølge Tambourhinoceros har der været en del udskiftning i Thulebasens besætning siden udgivelsen af Guitar Wand. Derfor er Gate 5 nærmest bandets anden debut.
    For at være hel præcis skriver de:
    “For lige at præcisere: Guitar Wand blev lavet af Nis Bysted under navnet Thulebasen. Siden da er Felia (trommeslager) og Niels (guitar) kommet med. Bandet hedder stadig Thulebasen, men nu med Felia og Niels med – Nis Bysted er der stadig (ham til højre på jeres billede)”

    Hvorvidt Guitar Wand kan findes i nogle af de mere specialiserede butikker ved jeg ikke, men den er i hvert fald udsolgt på nettet… Held og lykke med jagten.

  6. alexander says:

    det lyder godt nok besværligt. Men tusind tak for hjælpen, den er fanme værdsat!

  7. saywhat says:

    Så er det opklaret. Tak for det og god weekend!

  8. escho udgiver gate 5 på dobbelt vinylje og tambourhinoceros står for cdææææ. så der er altså tjo pladeselskaber på dette album.

    rygtet går at guitar wand kan findes i insula records på nørrebro. man kan komme den digitalt på http://escho.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?