“I’ll run the city dry, just to be near you”…

Sådan synger Jesse Kivel, der er sangskriver i kæresteduoen Kisses, på nummeret “On The Move”. Onsdag aften spillede Jesse, sammen med hans smukke kæreste Zinzi Edmundson den fineste lille koncert på Musikcaféen i Århus, hvor eventuelt.org havde været så gode at booke dem. Med deres sommerstræbende og lune shoegazer-indie, laver det Los Angeles bosatte band lige præcis den type sødmefyldte melodier, jeg forbinder med dasende sommereftermiddage, hvor man har armene rundt om en man rigtig godt kan li’.
Bandets første plade “The Heart Of The Nightlife” er uden tvivl en af de tættest spækkede indiepopplader i meget lang tid, og sangene fungerede nærmest endnu bedre live med Edmundson og Kivels tilbagelænede og down to earth-attitude. Lige fra den dansable “Midnight Lover”, der nærmest får en til at mærke det af solskin opvarmede sand under tæerne, til den mere kysse-putte-hygge venlige “Weekend In Brooklyn” gav Kisses et kæmpe smækkys til samtlige blandt publikummet. Jeg fik i hvert fald en helt ekstrem lyst til at tage en eller anden i hånden og kysse lidt på.

Efter koncerten fik jeg en lille snak med Jesse, hvor han bl.a. kunne fortælle mig at Kisses’ sange som regel opstår i den der tomgang, livet sommetider går i. I de der perioder, hvor man ikke lytter til musik, ser film eller er sammen med andre end de to-tre nærmeste i ens liv, fordi alt andet ikke inspirerer en. Sådan skaber man mest “real” musik, mener han, da man på den måde helt betingelsesløst kan skrive musik efter, hvad man føler. Jeg bider det bare i mig, og giver Kisses titusindemillonermillarder ud af seks mulige stjerner.
Husk at Kisses spiller på Jazzhouse i København til februar, og dér kan I i hvert fald helt sikkert finde mig <3

KissesOn The Move

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/09-On-the-Move.mp3|titles=Kisses – On the Move]

Kisses Weekend In Brooklyn

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/07-Weekend-in-Brooklyn.mp3|titles=Kisses – Weekend in Brooklyn]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *