En lille favorit vender stærkt tilbage


Smukke Lykke Li, har i sin fine lille plade, “Youth Novels”, skabt en af de der cder, som man lytter til en milliard gange i træk, bliver træt af, gemmer væk og derefter finder frem igen og på ny bliver forelsket i. Den har ifølge mig alt hvad, en god popplade skal have, lige fra dansable, minimalistiske electropop melodier til ballader om hjertesorger. Men Lykke Li er bestemt ikke bange for at vise, at hun på ingen måder er et one hit wonder. Siden udgivelsen af “Youth Novels”, har den svenske sylfide bl.a. kreeret den mest hjerteskærende sang til kult-fænomenet Twilight, navngivet “Possibility” der handler om at høre den man elskers hjerte gå i stå.  Endvidere har Lykke Li lagt stemme til numre fra bl.a. norske Roÿksopp og landsmanden Kleerup.

Så da der for et par dage siden dumpede en mail ind af min dør med et to spritnye Lykke Li sange, var jeg selvfølgelig ekstatisk. De stammer fra EP’en “Get Some”, som ligger til gratis download på Lykke Li’s hjemmeside. Titelnummeret “Get Some” er en cocktail af hårdtslående trommer  og rustne guitarakkorder der på nogle punkter kunne minde om The Raveonettes. Det andet nummer “Paris Blue”, er vel tæt på hvad man kan kalde en perfekt efterårsmelodi. Sangen har ligesom Twilight-soundtracket den der perfekte Lo-Fi melankoli over sig, som Lykke Li er ekspert i.  Her viser hun sig fra sin allerbedste side, og har lavet en sang der lige så stille og roligt kravler ind under huden på en, og giver en kuldegysninger over hele kroppen. Med strofer som “I’m not good enough for you – I’m no good”, er tonen ligesom lagt. Lykke Li er i min lille verden mester i at lave ulykkelige kærlighedsmelodier der gør så ondt at man aldrig tror at det skal blive godt igen. Hent de to nye Lykke Li sange her

Lykke Li – Get Some

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/01-Get-Some.mp3|titles=Lykke Li – Get Some]

Lykke Li – Paris Blue

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/02-Paris-Blue.mp3|titles=Lykke Li – Paris Blue]