Søren Regnsky sommermixer

Som den sidste af de tre aktive Regnsky DJ’s har jeg fået muligheden for at lave et lille sommermixtape. Det er ikke de største dj-skills jeg her vil vise frem. Muligvis fordi jeg ikke er den store mester ud i sådan noget, men jeg har i bund og grund bare udvalgt en række tracks, der har betydet rigtig meget for mig i perioden maj-juli og sammensat dem i dette tape.

Stilen afspejler en udvikling jeg har gennemgået siden foråret, hvor jeg er rykket mere om mere i retning af “den spanske bølge” – ikke mindst takket være Eim Ick, som jeg har diskuteret meget musik med, og som praktisk talt har været min læremester. Dog vil jeg ikke svigte mine egne rødder og en stor forkærlighed for Sigur Rós, og jeg synes at Jónsi‘s solounivers sætter et perfekt punktum for dette glade og energiske mixtape.

Det hele starter ud med “Al Usher – Here Today”, der på lækker og tilbagelænet vis åbner op for godterne. Tempoet skal højere op, før vi får gang i Jatoma og nummeret “Little Houseboat”. Dernæst følger Gold Panda, som Regnsky og Strøm snart præsenterer på Dunkel. Så går vi for en stund over i noget lidt mere indie-elektronisk, med to numre, der bærer mere præg af en band-agtig tilgang: “Delorean – Real Love” og “Caribou – Sun”, inden Pantha Du Prince med nummeret “Bohemian Forest” fører os tilbage ind i technoens univers, hvor John Talabot remixer Delorean‘s “Seasun” og slutteligt tilsat små 5 minutters islandsk falsetsang og volds trommer på “Jónsi – Go Do”.

Rigtig god fornøjelse.

Søren Regnsky Summermix by regnsky

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. A Boy Named Palle. says:

    Det kan du sagtens være bekendt, har stadig meget kærlighed for Al Usher tracket.
    P.S. Mortens mix kan skam også gå an :)

  2. RKKSKVGRD says:

    Vidunderlig blanding. Numrene har for hver gennemspilning knyttet sig stærkere til mit hjerte og nu er de nærmest mig uundværlige. Rigtig lækkert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?