MillionYoung – Gymnopedie No. 1

Første gang jeg kom forbi MillionYoung – en ung fyr ved navn Mike Diaz fra Florida – var i forbindelse med Evas indlæg om Memoryhouse og et medfølgende remix fra marts, hvor det stadigt var ubærligt koldt udenfor. Nu er vi i juli, hvilket må siges at være højtiden for Diaz og hans drømmende og charmerende electropop, og minsandten om diverse blogs ikke er begyndt at falde i staver over et nyt udspil fra MillionYoung.

Det nye nummer er et gratis track ved navn Gymnopedie No. 1, et cover af den franske komponistlegende Erik Satie. Havde Satie været i live i dag – og lavede han electropop – ville det ikke ligefrem undre mig, hvis det lød noget i nærheden af MillionYoungs veludførte, 150 sekunders lange cover. Står aftenens program på grill i baghaven eller er du netop hjemvendt fra Bryggen, så lad dette være aftenens foretrukne nummer på din playliste (((:

MillionYoungGymnopedie No. 1 (Erik Satie cover)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Gymnopedie-No.-1-Erik-Satie-cover.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *