Start! guide – Torsdag

Når startskuddet for årets Start! Festival imorgen går, er det 7. år i træk det danske vækstlag fejres.
Da festivalen i 2003 opstod, var den et opråb, en nødvendighed. En samling bands ville skabe fokus på den store mangel af øvelokaler, som den københavnske undergrundsscene led under, og hvordan gør man det bedst? Ved at vise den talentmasse, der mangler pleje.

Sidste år blev navnet skiftet fra Vesterbro til Start! Festival, og samtidig har festivalen udvidet programmet til ikke kun at indbefatte Københavnske undergrundsacts, til at være en Spot Festival med fokus på publikum fremfor presse.

Derfor går en del af de Spot-aktuelle bands også igen på Start! Festivals program. Et af dem, hvor det bestemt ikke gør noget, er århusianske Striving Vines. Poprockkvartetten beviste med debutpladen Can’t Win Them All, at den genrebetegnelse ikke behøver betyde Saybia og ynkelige mænd med lidt for dårlige melodier og ikke helt ondt nok i hjertet. Kraftfulde udladninger som den syng-med-venlige single “Too Much Wine” egner sig fremragende til livesituationen, mens personlige favoritter som de mere afdæmpede “Circles” og “Somewhere I Used To Fly” sender mine tanker mod Codys varme og intime stemning. Netop det nuancerede udtryk går igen hele pladen igennem, og understreger Striving Vines som et helt igennem professionelt band – ikke mindst i kraft af Jonas Møllers sympatiske vokal.

Striving Vines åbner Start! Festival. Det sker imorgen, torsdag d. 10.06.2010 kl. 18 på Øks 1 Scenen.

Striving Vines – Somewhere I Used To Fly
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/07-Somewhere-I-used-to-fly.mp3]

Efter Striving Vines har åbnet ballet kan turen fortsætte over i en af festivalens mindste scener. PH Scenen opfordrer til intim stemning og scenen er virkelig den rette kulisse for de københavnske newcomers Some Speaks of the Future. Lyden er støvet, men ikke lo-fi, og kunne være soundtrack til såvel prærie som sommerhus.
Live bliver duoens fine vokalharmonier bakket op af et fire mand stort band, så mon ikke lyden der får tilføjet slagkræft af den lidt mere støjende slags? Det opfordrer de gode melodier i hvert fald til. Det er intenst, melankolsk og satans fængende.

Some Speak of the FutureIn the Meadows
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/In-the-Meadows.mp3]

Some Speak of the Future spiller torsdag d. 10.06 kl. 19:30 på PH Scenen.

At de er signet på Oh No Ono-drengenes nye og allerede hypede label Tambourhinoceros er sejt i sig selv. At hovedkræften bag bandet er Bjarke Porsmose fra Lily Electric gør det endnu mere interessant. Navnet er 4 Guys From The Future, et navn bandet knytter disse ord til:
“These very skilled musicians improvise and form the songs of Bjarke Porsmose to a level of, untill now, unseen aesthetics and distinguished musical and melodic taste.
The future already knows them…now you know them too! ”
Fakta og udsagn, som i den grad skruer forventningerne til musikken vejret. De demoer, der bliver præsenteret på myspace lover imidlertid mere end godt. Melodierne er holdt simple og giver de enkelte instrumenter plads, og er for det meste så gode, at den studentikose overgjorthed på “Cutting Your Fucking Hard Out”
kan tilgives. For når den gode melodi fyldes så fint som “Don’t Help Me Up”, har man i den grad at være tilfreds.

4 Guys From the Future spiller imorgen d. 10.06 kl. 20 på Øks 1 scenen.

[spoiler show=”Vis info om Start! Festival”]
Start! Festival
10-12. juni 2010
Den Brune Kødby
København V.Billetter: 300,- for partout, 150,- pr. dag.
Billetsalg her

[/spoiler]

Translate into English