Roskilde 2010 – Frygten for hjemmebanen

For en måneds tid siden besøgte jeg festivalen Europavox i den lille, franske by Clermont-Ferrand. Det gjorde Roskilde Festival-aktuelle The Kissaway Trail også, og netop fordi de i år besøger Danmarks største festival (for anden gang på 3 år), samt i foråret udgav deres ganske udmærkede andet album, Sleep Mountian, benyttede jeg muligheden til at mødes med trommeslager Hasse Mydtskov og guitarist Daniel Skjoldmose.

Det blev til en snak om frygten for at skuffe hjemmepublikumets forventninger, om frygten for at skuffe sine egne med en plade, der ikke var god nok – og om hvordan man laver den helt rigtige plade efterfølgende.

Som band netop hjemvendt til Danmark efter en lang række koncerter i udlandet, venter sommeren med festivalkoncerter i hjemlandet.

“Når vi endelig vender hjem og spiller koncerter i Danmark, efter så lange turneer i udlandet, er der flere følelser på spil. Vi har en fornemmelse af, at folk forventer at man kommer og er det vildeste, fordi man har succes udenfor landet.”

“Vi er blevet mere sammentømret som band, her med det nye album. Med det første album have vi jo mødtes ret tilfældigt, brugt to måneder på et album, også var vi signede. På det nye album (Sleep Mountian) er vi i langt højere grad fælles om numrene. Selvom det stadig er de to sangere (Søren Corneliussen og Thomas Fagerlund), der skriver skitserne og melodierne, mødes de med os andre bandmedlemmer hver for sig, og får måske lagt lidt mere guitar eller trommer på, før det tages med i øvelokalet og bearbejdes af hele bandet i fællesskab,” forklare Daniel om processen, som måske også har gjort bandet så sammentømret, at de nu fremstår som et mere fuldendt band i livesituationerne.

“Når vi udvælger hvilke tracks, som skal med på albummet, lægger vi dem alle sammen i en pulje og udvælger dem, vi synes er allerbedst. I arbejdet med den her plade, viste det sig, at det var de numre Thomas havde skrevet, der passede bedst sammen, og derfor blev det dem, der er flest af. Det har måske gjort udtrykket lidt lysere end på debuten.”

Egentlig var Sleep Mountian en helt anden plade. The Kissaway Trail gik i et fancy studie, indspillede og da de kom hjem til Odense gik det op for dem, at det ikke var det, de ville. Det virkede forkert.

“Efter det havde vi noget tid, hvor vi ikke rigtig snakkede sammen. Efter en måned mødtes vi så i studiet i Odense og brugte 12-13 dage på at lave et nyt album. Og der virkede det rigtigt, fordi det kun var os, der var med til at lave det.”
“Fejlen med det første album vi indspillede var nok, at der var så meget karrieremæssigt på spil. Det var arbejde, og det skulle gøre, at vi blev kæmpe store, og pludseligt var det det, der var vigtigt frem for at det føltes rigtigt.”

Men efter at have spillet de første koncerter i Danmark efter udlandsturnering er bandet tilfredst.
“Spot gik sindsygt godt. Var en fed oplevelse, og vi nyder altid at spille i Danmark.”

Mon ikke Roskilde bliver en god oplevelse også? The Kissaway Trail står i hvert fald på klar på Odeon scenen søndag kl. 17, og kan også opleves på Trailerpark Festival i København fra 30.07-01.08.

The Kissaway Trail – Friendly Fire
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/05-Friendly-Fire.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nick says:

    rigtig godt interview :))

  2. alexander says:

    fantastisk liveband!

  3. Jensen says:

    Godt indlæg, ja! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?