Hit me with your rhythm stick!

Tidligere i dag fik vi en mail fra det tyske pladeselskab Gomma, der sendte os den seneste singlepakke fra Telonius og nummeret Hit Me, og er en oplagt efterfølger til gårsdagens indlæg om sampling eller bootleging, om man vil. På Hit Me drager Jonas Telonius nemlig nytte af omkvædet fra det over 30 år gamle Hit Me With Your Rhythm Stick fra Ian Dury & The Blockheads, og forvandler det gamle rocknummer til en slasker af et kraftfuldt discohit, parat til at fylde ethvert dansegulv.

Nummeret kommer i både en vokal- og instrumentalversion, med drumclaps og en lækker, dyb nu-discostil. Og som om det ikke var nok har fire kunstnere – Bottin, Cassain, Ian Pooley og Super Rookie – også spyttet til med i alt seks remixudgaver, lige fra retroarty 80’er-disco til kraftfuld powerhouse. Bundniveauet ligger på denne maxisingle højt, men Super Rookie, som leverer sidstnævnte, falder lidt udenfor stilen – i stedet ser jeg Ian Pooley og Cassains remixversioner som de bedste, hvorfor I vil kunne stifte bekendtskab med disse nedenfor.

TeloniusHit Me (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/Hit-Me-Original-Mix-1.mp3]

TeloniusHit Me (Ian Pooley Main Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/Hit-Me-Ian-Pooley-Main-Mix-1.mp3]

TeloniusHit Me (Cassian Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/Hit-Me-Cassian-Remix-1.mp3]

Køb maxipakken via Beatport.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.