
Den New York’er-baserede duo Cults har på meget kort tid modtaget utrolig meget kærlighed fra en samlet verden af musikelskere. Først da Pitchfork vurderede nummeret Go Outside til en 9’er og Best New Music, og sidenhen for deres kærlige velvillighed til at lade fans downloade deres debut-7″er kvit og frit. Og, selvfølgelig, for at lave fantastiske popmelodier, fundet på halvpsykedeliske træk og eskapistiske temaer, som unægteligt er lige til at synge med på.
De er stadig fuldstændigt ukendte og ufokuserede på dét dér med at have sig et mediebillede. Ingen billeder er desværre at finde (så I får tre skøjtende, i stedet!) af den sikkert smukke m/k-duo og de har tilmed ingen MySpace eller just noget google-venligt navn – jaja, P4K har konstateret det hele, men nu har I den også på dansk.
Jeg er head over heels forelsket i dem, og nu vil jeg gerne sprede lidt glæde. Lykkes det, så skriv bag øret, at duoen er ved at lægge hånd på en studieplade, som forventes udsendt til vinter-ish.
Cults – Go Outside
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/01-Go-Outside.mp3]