Discoprinsen goes pop

Regnsky har en søgefunktion lige i højre side. Hvis du skriver “Vinnie Who” i den, dukker der omkring 30 posts, der handler om netop ham.

Vinnie Who aka Niels Bagge tager altså prisen som 2009’s ubetinget mest omtalte kunstner, skønt der på det tidspunkt ikke var udsendt hverken cd eller single. Det blev der imidlertid ændret på i dag.
Med en signing på EMI og et efterhånden langvarigt samarbejde med Lasse Lyngbo i ryggen, er singlen “What You Got Is Mine” netop blevet sluppet fri på iTunes med følge af b-siden “Rise With You”.
Hvis du har fulgt Vinnie Whos musikalske udvikling i længere tid, vil begge numre være kendinge. Tidligere gik “What You’ve Got Is Mine” under navnet “I’ve Got All The Time”, men ny produktion og 1½ års længere arbejde med nummeret har ikke kun resulteret i ændring af titel. Der er doblet op på den catchy melodi og frække guitarriff, men både på singlen og b-siden, livefavoritten “Rise With You”, er det især Niels Bagges vokal- og korarbejdes perfektion, der imponerer.

Den på overfladen pletfri og tilgængelige produktion kunne godt blive lidt for meget. Men “What You Got Is Mine” overbeviser også på længere sigt – advarsellamperne burde blinke heftigt, for det er virkelig svært ikke at blive seriøst afhængig efter at et par spins.

Selvom Vinnie Whos baggrund i diverse indierockbands nu træder endnu mere i baggrunden end før, lever detaljerigdommen i numrenes lag op til kriterierne for langtidsholdbar popmusik. Om det er til det bedre eller værre – eller om det er ligeså godt – er nok op til situationen at bedømme. Nu bliver det i hvert fald endnu mere umuligt at komme udenom Vinnie Who, da “What You Got Is Mine” såmænd både er Ugens Uundgåelige på P3 og contender på Soundvenues High-5 liste.

Vinnie Who – What You Got Is Mine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-What-You-Got-Is-Mine.mp3]

Fordi både “What You Got Is Mine” og “Rise With You” lever fuldt ud op til alle standarder for god popmusik, bør du investere i vinterens mest uomgængelige single her på iTunes Store.
Og nå ja, møde op til det Regnsky-hostede releaseparty på Dunkel d. 4. februar 24-07. Men mere om det senere.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. alexander says:

    det er virkelig ung musik med hold i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?