Tiger Baby remixer

Tiger Baby

Åååh, ja. Musik har til tider en magisk evne til at bringe svunden tid tilbage for en stund. Helt tilbage til dengang hvor verden var så hjerteskærende simpel, og hvor sød musik var noget der hele tiden spillede i baghovedet, mens man selv drømte søde drømme om søde drenge og søde piger.

Forleden da jeg sad og kiggede lidt rundt på Myspace opdagede jeg at en gammel kending, det danske band Tiger Baby, havde lagt et nyt nummer op. Ja, faktisk et remix. Interessant i sig selv, da jeg egentlig ikke havde lyttet til dem i nogle år på daværende tidspunkt, og efterhånden var begyndt at længes efter noget godt elektropop.
Efter at have lyttet til nummeret et par gange var jeg solgt. Det er skønt at høre at Tiger Baby stadig har deres flydende og jordnære lyd intakt, og at de endda formår at overføre den så fint til et nummer som ikke engang er deres eget.

Originaludgaven af So Far, iøvrigt et godt nummer, er lavet af den græske duo Marsheaux. En duo med en passion for elektropop og 80’erne. Begge ting som jeg personligt sætter rigtig meget pris på. De er helt klart et lyt værd.

Nikolaj fra Tiger Baby var så venlig at sende mig nummeret, så her er det til alles fornøjelse. Og lad det så snart blive sommer igen!

MarsheauxSo far (Tiger Baby Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/So-far-Tiger-Baby-Remix.mp3]