The Kites @ Rust, 27.11.

Det var med forventninger om en velspillet liveoplevelse med et engageret band ved højt humør, jeg fredag aften fik rystet dynerne af mig og drog mod Rusts mørke lokaler. Det var en time efter, jeg smuttede ud af døren med et smil på læben, fløjtende otte forskellige catchy melodier i en bizar blanding. Og det gode humør holder endnu.

Vurderet på resten af publikums respons, tror jeg min oplevelse er delt. For selv den mest modvillige, gnavne dagbladsanmelder, der hævder at al musik produceret før 1980 altid er den bedste, vil få svært ved ikke at vippe med foden, når The Kites står på scenen.
Med to ep’er bag sig – den nyeste som The Kites, den første som ArtArena –  bestod koncerten af lige dele nye og gamle numre. Særligt for denne koncert var det, at publikum allerede har taget de nye numre ligeså meget til sig, som de ældre, velkendte hits.

At catchy, cheesy og alt for meget hos The Kites bliver vendt til superlativer, kan næppe være nogen overraskelse, hvis du tidligere har lyttet til gruppens musik. Selvom de bærer den tunge, selvudnævnte titel som “Danmarks mest uheldige rockband”, besidder bandet en humor, der i den grad legitimerer inspirationskilderne.
Live brænder numrene med guitaren helt fremme i fokus bedst igennem, hvilket gjorde “Sally Lunn”, og i særdeleshed den pågående og britrockede “Balloons”, til numre hvor man ønsker P3 tog sig sammen, og rent faktisk spillede noget af den kompetente musik, der produceres i Danmark.

Det mest bemærkelsesværdige ved at opleve The Kites live var imidlertid, at bandet i John Philip har en trommeslager ud over det sædvanlige. Hvor numrene i studieversioner afspejler den særlige dynamik, en der rent faktisk har øvet sig nok bag sine bækkener giver, gav livesituationen mulighed for improvisation. Det fik hævet koncerten kolosalt som liveoplevelse, gav afveksling og frihed til resten af bandet. The Kites tør tage den oplagte mulighed når det drejer sig om melodierne, og derfor bliver muligheden for finesser så meget større. Og lige fra den nye publikumsfavorit “Lizzie”, der ellers er lidt mindre stramt organiseret, til den hurtigere “Circus City” blev jeg overrasket over at trommer kan spilles så overlegent, nærmest flabet. Forfriskende for et band i en genre, der ellers oftest fokuserer på guitaren!

Efter 60 minutters imponerende velspillet, velkomponeret og venskabelig koncert, vendte jeg tilbage til jernhesten, fuldt ud tilfreds med at have brugt fredag aften i selskab med The Kites.

The KitesPlay
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/01-Play.mp3]

The KitesLizzie
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/02-Lizzie.mp3]

The KitesBalloons
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/03-Balloons.mp3]

The KitesThe Leak
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/04-The-Leak.mp3]
Regnsky satte billetter på højkant til koncerten – var du så heldig at vinde? Vi hører meget gerne om din oplevelse i kommentarfeltet!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Martin Fält says:

    Jeg var så heldig at vinde to gæstelistepladser til koncerten og jeg må sige at det ikke kunne ske på et bedre tidspunkt. Det var sidst på måneden, hvilket vil sige at studerende som mig selv virkelig leve på det sidste pengelag. Så jeg vil derfor takke Regnsky mange gange for at lave en sådan konkurrence og til med lade mig vinde i den. Super god koncert og fremragende anmeldelse.
    Ps. Super cool billede i har valgt af The Kites!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?