Rosa Lux – Ven Igen

Rosa Lux (by Magnus Ragnvig)

De sidste otte år har Rosali Batzer under aliaset Rosa Lux gjort en ting og to som dj af og for folket, men nu udklækkes hun også som producer. 34-årige Rosa Lux er klar med debutsinglen Ven Igen, og en release fest skal der selvfølgelig også til. Det hele sker i morgen på Jolene, hvor mange skarpe DJs vil hylde hende. Line up’et består, udover af Rosa Lux selv, af Le Gammeltoft, Carl Emil, Ung Flugt, Eif, Djuna Barnes, Svendbabwe og Knox & Skurk. Herudover har Somersby spædet til med en omgang gratis ciders, som folk kan skylle i sig så længe lager haves. Det er med at komme tidligt.

Som tilfældet ofte er det med en single-udgivelse er Ven Igen også blevet remixet – THOR, Copyfokking, Rune RK, SunnyBeachHappySlapMardiGras, Peter Patrick, Snor & Asen, Minimal Martin og Rubys har fortolket singlen, hvoraf vi har fået lov til at lægge sidstnævntes remix sammen med originalen op til download. Hele pakken udkommer på Nightology Records og kan købes som et USB-smykke til morgendagens fest, så prøv ikke at sige, at man ikke har nogen grund til at møde op.

Tjek Facebook-event.

Rosa Lux Ven Igen
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Rosa-Lux-Ven-igen-Original-128-KB.mp3]

Rosa Lux Ven Igen (Rubys remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Rosa-Lux-Ven-igen-Rubys-remix-128-KB.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *