Come on, let’s pray for Rosemary!

Rosemary

Her kommer en gang neodisco, straight out of Iran. Ej okay, måske ikke straight out of Iran, men det lyder tilpas mærkeligt til at fange opmærksomheden – ikke sandt? Så er bekendelsen leveret, og lad os så  gå til det vigtige: med base i København er duoen Rosemary netop nu ved at samle kræfter til at rejse sig fra undergrunden. Og der kan ikke være tvivl om, at det vil ske hurtigt og med succes.

For selvom sammenligningerne med Glass Candy ikke er til at komme udenom, er de to tilgængelige numre med duoen så velskrevne, og emmer af så meget melodisk overskud og velproduceret skønhed, at forelskelsen gør det svært ikke at tilgive slægtskabet med de populære amerikanere.

Tilbage til det med Iran. Under de mystiske kunstnernavne Taiz og Sahar, lader Rosemary sig inspirere af lidt af hvert – moderne (alternativ) neodisco fra de sidste 1½ er ikke gået næsen forbi, men på gruppens myspace bliver også The Shining og Iran i 70’erne fremhævet som inspirationskilder. Måske fordi den del af duoen med plads bag mikrofonen, Sahar, har oprindelse i landet, måske fordi paradokset mellem den dystre, men fantastisk smukke musik passer godt til landet.

Rosemary har netop indledt samarbejde med InkInk efter blot at have eksisteret som musikalsk projekt i lidt over en måned. Produktionen er derfor begrænset, men de to foreløbigt tilgængelige numre “Persian Tale” og “Sleep Alone” varsler et tårnhøjt niveau, der fængsler med kombinationen af distancerede, kølige produktioner og Sahars diskante stemme. Den nærmer sig kanten for det skingre, men holder sig indenfor rammerne – bare hør “Sleep Alone”, hvor den med ekko glider direkte over i synthen. Måske simpelt, men høj høj klasse, og en produktion, der rammer helt præcist og former et hit, jeg meget gerne ser flere af snarest!

Rosemary spiller ikke live endnu, men havde for et par uger siden dj-debut på Dunkel, og Rosemarys set er et ligeså skamløst disco-pågående overflødighedshorn man kan ønske sig. Det afspejler det tilgængelige mixtape også, ligesom det giver et fint billede på, hvilken stil Rosemary ligger sig i – The Golden Filter, Glass Candy og Bat For Lashes er bl.a. med på listen.
Regnsky håber den poppede, men kvalitetsbevidste stil går igen, når Regnsky inviterer Rosemary om bag pulten til vores næste fest, næste fredag d. 4. december på Dunkel.

Rosemary – Sleep Alone (demo)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Sleep-Alone.mp3]

Rosemary – Persian Tale (demo)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Persian-Tale.mp3]

Rosemary mixtape (via Soundcloud)

Tracklist:
[spoiler]Chromatics – Mask
Little Boots – New in Town (The Golden Filter remix)
Glass Candy – Mss. Broadway
Jackson Jones – I Feel Good, Put Your Pants On
Daft Punk – Daftendirekt
Fan Death – Veronica’s Veil (London edition)
40 Thieves – Don’t Turn It Off
Bat For Lashes – What’s a Girl to do
Music Go Music – Varm in the Shadow
Daft Punk – Teachers
Parallel Dance Ensemble – Turtle Pizza Cardillac
Ladyhawke – Back of the Van (Fred Falke Valvestate remix)
Viva La Fete – Exactement
Peaches – More
Yeah Yeah Yeahs – Cheated Hearts (BlackDisco cheated out remix)
Yeah Yeah Yeahs – Heads will roll [/spoiler]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ja, formentlig sa det er

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?