Sommersynth i nærvintertid, ja tak.

Neon Indian

En god ven gjorde mig for nylig opmærksom på et projekt som jeg siden da har lyttet en hel del til, og trods det at Eva skrev kort om det engang i juli, har jeg ikke rigtigt taget det til mig før nu. Det skyldes nok at det faldt i ét med et spinkelt håb, om at der også er lys forude når efterårsferien er ovre. (Buhuu, jeg arme gymnasielev.)

Med fortid i det retro-elektroniske band Ghosthustler samt under det discoglade alias Vega, har den unge musiker Alan Palomo efterhånden en vis genreerfaring. Han tog det til et nyt level da han sammen med videokunsteren Alicia Scardetta i 2008 dannede et nyt projekt, Neon Indian, efter henover vinteren at have kreeret nogle nye og mere syntorienterede numre. Det blev noget tid efter til EP’en No Way Down, som skulle vise sig at være starten på en bølge af positiv omtale.

I tirsdags, den 13 oktober iøvrigt, udgav duoen deres kun 30:36 lange debut LP kaldet Psyshic Chasms, som jeg trods det vil forkynde som værende ganske anbefalelsesværdig. Det er specielt også hvis man skulle være trist til mode, da numrene emmer af en let og uforstyrret ungdom omdannet til musisk glæde, så man helt glemmer at vinteren er lige om hjørnet.

Her er to numre fra det nye album. Det efterhånden godt etablerede Deadbeat Summer, samt det mindre udforskede Mind, Drips som bedst kan beskrives som en elektronisk tur i en luftballon, på den fede måde. Desuden fandt jeg i min søgen også et lækkert remix som Neon Indian har lavet af de gode gamle Regnskydarlings, Au Revoir Simone. Profitez de la musique, mes amis!

Neon IndianMind, Drips
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/08-Mind-Drips.mp3]

Neon IndianDeadbeat Summer
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/02-Deadbeat-Summer.mp3]

Au Revoir SimoneAnother Likely Story (Neon Indian Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Another-Likely-Story-Neon-Indian-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *