Ny blog, nyt track og nyt remix <3

Eim Ick

Vores gode og lidet produktive ven Nick Kold Eriksen alias EIM ICK er vendt frygteligt tilbage med endnu et skønt nummer hevet ud af dét sted, hvor grønne skove bygget på neotrance, Ableton Live og inspirationer fra den spanske techno mødes. Tja, faktisk på vidt forskellige planer!

For ikke nok med at EIM ICK har opdateret sit musikalske bagkatalog – det er der vel ingen sensation i -, så har han også kastet sig over blogging. Og det synes vi jo selvfølgelig er en fantastisk ting! På ickick.tumblr.com vil man kunne få indblik i Nicks musikalske kærligheder, inspirationer og interesser. Lidt a la hér. Og det er selvfølgelig anbefalelsesværdigt at tage et kig på denne blog!

Nå, men hvad er ellers nyt? Hans remix af This Momentary er. Nummeret er selvfølgelig orignalt fra Delphic, som jeg har også har omtalt tidligere. Efter EIM ICK’s bearbejdning er nummeret blevet langt mere neoformørket og vokalen choppet i stykker, mere eller mindre. Det lyder underligt, og det er det sikkert også ovenpå den første gennemlytning, men bliv ikke overrasket, hvis du mener nummeret vokser. For det ville ikke være usandt.
Slutteligt blev jeg for ikke så længe siden endda gjort opmærksom på et nyt EIM ICK-nummer, Shine, der, tro mod tidligere produktioner, tager udgangspunkt i det efterhånden velkendte triplebeat og en sjov og gennemchoppet sampling. Det er nok noget af det bedste, jeg hidtil har hørt fra ham, og som han selv har sagt, så er nummeret et af de længste han endnu har skabt.

I den nærmeste fremtid kan EIM ICK opleves på en Danmarksturné, startende fra på fredag, hvor han skal agere warm up for det danske band When Saints Go Machine. En turné, som blandt andet tager ham forbi Lille Vega, Train, Fermaten i Herning og slutteligt Gimle i Roskilde. Stort skulderklap!

Delphic This Momentary (EIM ICK Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/This-Momentary-EIM-ICK-Remix.mp3]

EIM ICK – Shine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Shine.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Caisa says:

    Hi there!
    If you like Delphic, then don’t miss out on Kitsune Maison’s warehouse party on 31 October in East London!!! TDCC and Delphic will be playing live AND Riton, Gildas & Masaya and Le Corps mince de francoise will be DJing!
    Cheers!

    http://www.ticketweb.co.uk/user/?region=gb_london&query=detail&event=344747

  2. I only want to come if Kitsune signs EIM ICK and has some gigs with his name on the flyer. CONSIDER IT.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?