I’ll be ready waiting, let’s do something real

søde

… Bag dette tekstuddrag står trioen Delphic. Første gang de imponerede mig var med singleudgivelsen Counterpoint. Nu er de tilbage med endnu en singleudgivelse, This Momentary, som udkommer på intet ringere end Kitsuné.

Delphic beskrives bedst som afkommet mellem den milde technofader, som stræber efter altid at være dér for barnet, og den kantede indierockmutter, der måske ikke er gudsbenået met et smukt modelansigt, men som inderst inde er brændvarm.

På den nye single, som altså hed This Momentary, vil der udover originalen også være tre forskellige remixes. Her det ene, af Golden Bug, som tilsætter nummeret mere funk. Og det er godt, for på den måde rammer singleudspillet bredt med flere forskellige (og kærkomne) versioner af et i forvejen godt nummer. Men er man ikke til techno/neofiduser, er der altså hjælp at finde på b-siderne.

Slutteligt også et gensyn med finske Renaissance Man, som har været oppe og vende hér, tidligere på sommeren. De var nemlig en af dem, som remixede Counterpoint. Ud af det kom der en festlig fortolkning, lidt mere minimalt forankret. Det virker.

Vil man have mere, må man vente til engang i 2010, hvor trioen forventer at udsende sit debutalbum. Endnu en gang på det franske, elskede label Kitsuné.

Delphic This Momentary (Golden Bug Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/This-Momentary-Golden-Bug-Remix.mp3]

DelphicThis Momentary
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/14-This-Momentary.mp3]

Delphic – Counterpoint
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/Counterpoint.mp3]

Delphic – Counterpoint (Renaissance Man Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/Delphic-Counterpoint-Renaissance-Man-Remix.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?