Deerhunter @ Vega


Kort før Deerhunter betrådte Vegas bonede gulve, kommenterede min koncertmakker tørt: “alle til den her koncert ville ønske de led af en kronisk sygdom og spillede musik hver dag. Og de er +25.”

Og jo, publikums jeans var nogenlunde ligeså tight som bandet på scenen var. Selvom lyden bølgede rundt, og den poppede vokal ikke fik tag i lydbilledet de første numre igennem og favoritten “Never Stops” fremstod stift og unuanceret.  Men med den opfølgende “Little Kids” blev der rettet op på de irriterende ting, og tilgengæld kunne koncentrere sig om den  helliges det enormt velspillende band. Med enormt smukke, selvfølgelige og dog stadig bemærkelsesværdige og progressive overgange, blev numrenes støjniveau live ganget op taget i forhold til de indspillede versioner.
Men det var med “Nothing Ever Happens”, ørerne for alvor blev slået helt ud. Med drive, støj og Bradford Cox karismatiske vokal helt øverst i lydbilledet sendte Deerhunter hele Vega til forældrenes garage på den amerikanske østkyst, med ligegyldighedens kvælende trummerum inderverende afspejlet af guitarens nærmest hjælpeløse støjen mod det konstante trommespor. Den velstrukturerede og energiske oplevelse gik igen i hvert nummer, ligefra “Agoraphobia”s intro med en blottet sanger til støjende den støjende afslutter “Calvary Scars”.

Hvordan undgås opfattelsen af Deerhunter som et one-man show, når Bradford Cox er i front? Som fokus, og med hele publikums opmærksomhed hvilkende på sig, kunne band let blive til backingband, men den interne kemi på scenen er i sig selv et studie værd. Der spilles live, som man sjældent hører det. Hvis der var et backtrack var det godt gemt, og friheden i de ellers stramt orkestrerede numre overvældede, bragte liv og engagement – ligesom bassistens næsten lykkelige smil var svært ikke at smittes af. Og selvom de oftest lidt for lange, flyvske jams mellem numrene skæmmede koncerten en smule, var det svært ikke at forlade Vega med et smil, opløftet af tanken om, at musik stadig kan spilles live, rykkes ud fra garagen og ind på scenen, hvor umiddelbarheden kan herske og 4 mates med bas, guitar og trommer stadig kan fortrylle.

Deerhunter – Nothing Ever Happened
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/09-Nothing-Ever-Happened1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    jeg får file not found når jeg vil afspille “Nothing Ever Happened”:s

  2. Eva Regnsky says:

    hov, ja, det har du fuldstændigt ret i, Kristian. Tak for du gjorde os opmærksomme på det – nu burde det fungere igen (:

  3. Jakse says:

    Sikke fin kval videoen er i.. Beklageligt at mit budget ikke rakte til Deerhunter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?