Appaloosa til Jolene!

Appaloosa @ Mathieu Arbogast
Den opmærksomme Regnsky-læser vil nok vide, at vi har en stor passion for de Kitsuné-signede Appaloosa. Nu er tiden blevet moden til endnu engang at udsætte det fransk/amerikanske band for noget blogosfære-hype. Nummeret “(The day) We Fell in love” faldt jeg i hvert fald pladask for, da det figurerede på kompilationen “The melodic one” – et navn, som Appaloosa i den grad levede op til.

På onsdag vender Appaloosa hesten mod København, og ankommer til Jolene i Kødbyen ved en 21-tiden. Resten af gruppens musik har ikke forført mig i ligeså høj grad som singlen, men mon ikke en charmerende liveoplevelse vil gøre underværker?

Det vides endnu ikke, hvem der står bag dj-pulten denne aften, men onsdage på Jolene plejer at være huseret af klub-i-klubben “Foursomes”, der præsenterer to hold i battle.

EDIT: Appaloosa er desværre blevet nødsaget til at aflyse aftenens koncert, men der arbejdes på at finde en ny dato.

AppaloosaThe Day (We Fell In Love)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/17-the-day-we-fell-in-love.mp3]

Appaloosa – live + tba djs
Jolene
Flæsketorvet 81-85
Kødbyen, København

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.