Not 2late2love

I'M NOT READY!!11one

Distortion var en sjov størrelse med en masse mennesker, tydeligvis diagnoseret med symptomet glædesrus. I længden kan det dog blive for meget at tulle rundt på Enghavevej 80 til lyden af seks forskellige kunstnere, som spiller den samme slags minimaltech, om man så har fået for 24 kroner druesukker eller ej.

Derfor var et af de mere dybe oplevelser denne weekend helt klart konfrontationen mellem mit hoved og min pude, sent i går aftes. På dette tidspunkt var en verden med KB18, Zip og Renate-peeps langt væk og i stedet var det tid til mit møde med iPod-playlisten “søndag”, som sædvandligt stod på randooooom. For første gang i lang tid erklærede jeg min kærlighed til Andrew Bird. Jeg tænker “selvfølgelig” på nummeret The Giant of Illinois, som figurerer på antologien Dark Was The Night fra tidligere i år.

Andrew Bird The Giant of Illinois
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/2-13_the_giant_of_illinois_-_andrew_bird.mp3]

Efterfølgende drømte jeg mig tilbage til lørdag eftermiddag, hvor jeg med den velkendte bagstive fornemmelse i kroppen besøgte københavnske baggårde og butikker. På et tidspunkt havnede jeg i en krydsild af interessant tøjudvalg og en sang fra højtalerne som jeg nu uforstående ihærdigt har forsøgt at undgå. Det var australske Empire of the Sun, hvis hype tidligere havde skræmt mig fra at få et dybere indtryk af bandet. Nummeret var hittet We Are The People og jeg tænker, at hvis man krydser en kærlighedserklæring til dette samtidigt med at lægge et fedt remix op… er det så ikke i orden at jeg er lidt sent ude? Forhåbentligt.

Empire Of The Sun We Are The People
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/empire_of_the_sun_-_we_are_the_people.mp3]

Empire Of The Sun We Are The People (The Golden Filter remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/empire_of_the_sun_-_we_are_the_people_the_golden_filter_remix_.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *