Hvem i alverden er Luke Abbott?

Hvem i alverden er Luke Abbott?
Tja, han er i hvert fald manden bag tracket til videoen ovenfor. Den hurtige research giver resultater som en signing til Border Community, dj’ing med The Field og remixet af Ex Pylon, der på trods af endnu at være temmelig hemmeligt må trækkes med rygter om at være Border Community guruen James Holden nye forklædning.

Luke Abbott deler ikke blot samme kvalitet som sine label-kammerater. Musikken er ligeså rytmisk afvekslende og har samme legesyge tilgang til sine eksperimenter som Border Communitys andre artister er kendt for. De afsøger det musikalske felt til alle grænser, men skaber på trods heraf en fin kompleksitet.
Generelt arbejder Abbott med et enkelt lydbillede, der fokuserer på færre, næsten spinkle elementer af gangen, som så tilgengæld er perfekt doseret. En særdeles fin evne at have, når målet er altid at udvikle et nummer i udfordrende retninger, men parallelt med et gennemgående tema – det er “Melody120” et fremragende 8-bit inspireret eksempel på.  

Netop arbejdet med de spinkle, velsagtens skrøbelige toner giver musikken en varme og personlighed, der trænger sig på og appellerer til lytteren. Musikken bliver konkretiseret og former et intimt rum, der jo passende kan fuldendes med Michael Pages glimrende video, der visualiserer nummerets udvikling gennem et døgns rytme.

Ep’en “Tuesday EP” udkom sidste år, men alligevel ringede navnet Luke Abbott absolut ingen klokker hos mig,  så jeg vil anbefale i tjekker den ud – eventuelt på myspacen, hvor du også kan lytte til det omtalte Ex Pylon-remix.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.