In Chase Of Red Beads

The Late Parade

Tilbage i februar bragte jeg her på Regnsky nyheden om at danske The Late Parade inden få måneder ville være klar med deres debutalbum, In Chase Of Red Beads, hvor jeg i den forbindelse lagde førstesinglen, We Will Walk Straight Through This Wall op – en jagt på røde perler, som rammer pladehandlen på mandag.

Og mens kvintetten leder efter røde perler, leder jeg efter den røde tråd. Grundet den første smagsprøve fra albummet har mine forventniger til dette været tårnhøje og på første nummer mærker jeg allerede hér, at The Late Parade hiver benene væk under mig. Rune Vigils falsetvokal er lige så bemærkelsesværdig og smuk som tidligere og melankolien svæver over bandet som et sjette medlem, sadistisk afventende til at stikke dig i hjertet på de helt rette tidspunkter.

Hvor bandet indleder albummet afventende og i et mut og langsomt tempo smider bandet alle de indebrændte følelser, frustrationer og aggresioner på Snowdrops, Jaguar og In Chase of Red Beads. Tempoet forøges, det hele bliver mere melodramatisk og pompøst og Line Grønbech får på trommerne langt om længe lov til at bevise, hvor smukt netop de er produceret på dette album og hvilken betydning hendes slagtøj i virkeligheden har for det samlede udspil.

Samtlige 11 numre på albummet har hver deres historie at fortælle, og lydmæssigt adskiller de sig alle fra hinanden i sådan en grad, at albummets udtryk aldrig kommer til at virke monotont eller ensformigt. Særligt banker mit hjerte for den niende skæring på pladen, Kingfisher. Her har Rune på vokalarbejdet fået selskab af den talentfulde Jannis Noya Makrigiannis (Choir Of Young Believers), som uden at stjæle billedet ydmygt træder indover lydbilledet halvvejs inde i nummeret og forsvinder igen uden de store armbevægelser. Harmonierne er mildest talt vidunderlige og at lytte til dette nummer giver nærmest en følelese af at blive slæbt ind i en lille lomme, hvor der kun er dig, mig og The Late Parade. Bandet giver i det hele taget lytterne en smuk afrunding i form af den melodramatiske Attrocity, hvor Runes følsomme vokal en gang for alle fastlår at han kandiderer til at være en af Danmarks bedste sangere, lige nu.

Et utrolig smukt og dramatisk album, der med sin variation af lavmælte og tyste numre samt mere højstemte og pompøse skæringer som alle besidder en følsom melankoli, gør albummet til et af de bedste danske udgivelser indtil videre i 2009. Bandet må siges at have fundet den røde tråd i albummets smukke og sensitive stemning der indbyder til fordybelse og indlevelse i musikken såvel som de følelser det er fyldt til randen med.

The Late Parade We Will Walk Straight Through This Wall
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/we_will_walk_straight_trough_this_wall.mp3]

Interesseret i mere? Besøg bandets BandBase-profil, hvor du netop nu kan streame hele albummet indtil mandag, hvor det som sagt kan erhverves hos din pladehandler eller via iTunes.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?