Mislyd

mislyd

Vi har tidligere skrevet om københavnerdrengen Theodor C. og lagt numrene Satelites og Like Staying Up til download. Omvendt har vi aldrig været inde på århusianerne Jens Holmberg og Natal Zaks, også kendt fra Tzara – men nu er vi ved at være der.

For nu støder hovedstadsknægten og jyderne hovederne sammen og danner gruppen Mislyd – en gruppe der med deres egne ord skal danne rammerne for deres elektroniske legeplads, med plads til naive electro-kick-snare tracks.

Sammen med en introduktion til denne nye gruppe modtog vi også to brandvarme numre, Cancel og Mislyd. Hvor Mislyd er mere laid back og sensitiv og derfor kan sammenlignes med noget af Theodor C.’s produktioner er Cancel mere fandenivoldsk og med en snært af dub samt Modeselektors velkendte acid over sig. For ambitiøst? Lyt selv!

Mislyd Mislyd
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/mislyd.mp3]

Mislyd Cancel
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/cancel.mp3]

Og det skal desuden pointeres, at Theodor og Tzara fortsat også vil lave musik for sig selv, så Theodor har plads til de mere stille produktioner mens Tzara kan forkæle os med mere dubstep – gudskelov!

Oplev Mislyd live på Start! Festival (tidl. Vestebro Festival) 4. juni, klokken 01.45.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.