The William Blakes – Dear Unknown Friend

The William Blakes

Små 11 måneder efter debutpladen Wayne Coyne udkom på deres eget pladeselskab, Speed Of Sound, er The William Blakes igen pladeaktuelle med albummet Dear Unknown Friend. Der er dog sket en ændring internt i bandet, som er blevet udvidet fra en trio til en kvartet, da barndomsvennen Bo Rando er blevet indlemmet. Det store spørgsmål må være, om 11 måneders arbejde på Dear Unknown Friend har vist sig at være tilstrækkeligt, til at imponere med “den svære toer” – svaret er et rungende ja!

The William Blakes kredser sig ligesom på debutalbummet om politiske og religiøse tekster med manglende håb og en “hvorfor kan vi ikke bare alle sammen bare være venner?”-fornemmelse. Melodiøsiten er stadigt i højsædet og flere af albummets i alt ni numre har altså en god portion hitpotentiale, blandt andet på “No Matter What (We’re Not Alone)” og første-singlen “Secretly”, men det er især de mere stille numre, der imponerer. Her har man skruet ned for det glade vanvid og op for følsomheden, hvilket man især oplever på “No Way Out” og “Our Song”. På debutalbummet var der meget langt imellem disse numre og det er dette bevis på, at The William Blakes har udviklet sig flot indenfor kort tid og at der derfor er store fremtidsmuligheder at spore for Bo, Kristian Leth og Nordsø-tvillingerne Frederik og Fridolin.
Hvis denne anmeldelse af Dear Unknown Friend skulle munde ud i nogen stjerneagtig bedømmelse vil jeg altså konkludere, at de vil befinde sig på 5 ud af 6.

Fra det nye album vil vi her på falderebet dele nummeret No Matter What (We’re Not Alone) med jer alle i selskab med en varm anbefaling af pladen.

The William Blakes No Matter What (We’re Not Alone)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/02-no-matter-what-were-not-alone.mp3]

Som en ekstra godbid har Soundvenue været med Frederik, Kristian og Bo rundt i København K i forbindelse med den nye plade. Det resulterede i en sjov rundtur, der blandt andet fik dem forbi en omgang morgenmad, en pladebutik og et nærmest magisk musikstudie, hvor der tidligere har groet svampe.

Videoen kan findes hér.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Warning: Undefined variable $related_posts in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/single.php on line 50