Svensk fra Brasilien

stars-in-coma

Svensk indiepop som den kendes og har været lidt savnet. Stars in Coma kom forleden med sin 4. udgivelse – ep’en “Death and Hope” på noget så sjældent som et brasiliansk label. Bolinha Records hedder det, og de er, ligesom jeg, faldet for André Svenssons udmiddelbare popperler.
Et nummer som “People Put Up With A Lot Of Shit” fra enmandsprojektets eneste fuldspiller bærer præg af, at et veludviklet popøre står bag. Med himmelstræbende korpassager er der ikke langt til landsmanden i Loney, Dear, og de går igen på den nye ep, f.eks. det veloplagte og lalleglade “Save”.

Stars in Coma arbejder i øjeblikket på en ny plade med titlen “Sisters”, som er sat til at udkomme i marts 2009. Singleforløberen fra pladen hedder “Amelié” og kan pt. streames gratis her. Det er catchy melodier, tacky synth, og inspirationen fra AHA og of Montreal på en meget velkommen forårsmåde, mens den svævende elektroniske “The Fantasy Youth Club” sender tankerne mod The Radio Dept.

Stars in Coma –  The Fantasy Youth Club
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/01-the-fantasy-youth-club.mp3]

Stars in Coma Death and Hope
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/01-death-and-hope.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?