Metronomy @ Rust

metronomy

Torsdag på Spotfestivalen 2007. 3 engelske bands åbner Voxhall som festivalscene. Dead Kids, der hverken er blevet mere eller mindre kendte på 2 år, starter aftenen med det, der velsagtens blev festivalens mærkeligste koncert. Det betyder, at den overgik As In Rebeccamarias funktionsløse sæbebobbelblæsende ninjaer. Og det skal der en del til.
Men mest af alt, førte de første dele af aftenen til hardcore undren over, hvorfor Spotfestivalen havde valgt at fokusere på middelmådige engelske bands.
Det gjorde Spotfestivalen måske fordi de kunne se, at aftenens 3. act, Metronomy, i 2007 havde det, som Spotfestivalen hvert år kigger efter: kvaliteter til at blive det næste hype-victim.

Metronomy-hypen kulminerede i juni sidste år med pladsen som mest lyttede kunstner på hypemachine med nummeret “Heartbreaker”, der med sit catchy omkvæd, analoge synthfigurer og komprimisløshed blev et hit af Hot Chip-lignende dimensioner på dansegulve Europa over.  Ligesom “Heartbreaker”, blev den efterfølgende single “A Thing For Me” hele efteråret danset godt igennem.
Det får danskerne først mulighed for nu. Rust har skudt hype-papegøgen, og torsdag d. 5.3 spiller Metronomy, et halvt år efter gennembrudspladen “Nights Out” udkom i Danmark. Metronomy har ry for at spille koncerter med lige dele falset-vokal, trippende synth og de kantede guitarriff, der er så karakteristiske for discoinspireret electropop ano 2008-2009.

Og ligesom for 2 år siden, har Metronomy også denne torsdag aften følgeskab af 2 andre engelske upcommingbands, nemlig det lidt mere albumaktuelle Sky Larkin og Johnny Foreigner. Sky Larkin udsendte debutalbummet “The Golden Spike” for en måneds tid siden, og spiller indierock som vi har hørt den de sidste år – med kor, lettere forvrængede guitarer og fokus på omkvædet. Men mon ikke Metronomy endnu engang bliver aftenens hit?

Metronomy – Heartbreaker
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/05-heartbreaker.mp3]

Metronomy
Sky Larkin

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *