The Informations

The Informations

Det er ved at være noget tid siden vi for første gang stødte på The Informations. Første gang undertegnede opdagede dette navn var gennem den hedengangne musikblog Emodreng & Indiepige. Siden er der dog sket meget. Fra dengang kun at have et enkelt nummer på sin MySpace-profil, Strange Habbits, er repertoiret blevet udviddet med yderlige to numre, mens psychfolk-foretagenet har signet med det danske pladeselskab Speed Of Sound, der også huserer navne som The William Blakes og Le Fiasko.

Hvis man besøger The Informations’ MySpace-profil kan man i introduktionen læse hvordan The Informations udråber sig selv som “the most hyped Japanese/Swedish indie band”. Senere er det dog blevet kendt, at det er danske Frederik Nordsø som står bag The Informations. Frederik Nordsø er desuden manager for pladeselskabet Speed Of Sound, samtidigt med at han udgør en tredjedel af The William Blakes, som snart vil være aktuel med deres andet album.

The Informations er en underlig størrelse og ikke helt nem at sætte i en bestemt kasse, men har alligevel en meget psykedelisk folklyd over sig, blandt med en slags symfoni af mange bizarre lydelementer, som dog sammensat giver The Informations en særlig kant. At inspirationen stammer fra The Flaming Lips og Animal Collective er da også at få øre på på trods af et endnu forholdsvist lille bagkatalog. Senere på året vil der dog udkomme et debutalbum fra The Informations, hvilket kommer til at indeholde en masse dygtige gæstekunstnere – det er noget jeg ser meget frem til!

De to nyeste numre vil vi bringe her, og i den forbindelse vil jeg særligt give mine varmeste anbefalinger til nummeret For The Rest Of My Days.

The Informations – For The Rest Of My Day

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-informations-for-the-rest-of-my-day.mp3]

The Informations – Hands Behind My Back

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-informations-hands-behind-my-back.mp3]
Hvis dette ikke er nok for jer, så vil jeg foreslå jer at kigge forbi iTunes Store, hvor man for 8 kroner kan købe endnu et nummer med The Informations, Fela Man.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *