Slagsmålsklubben til Aarhus


slagsmålsklubben

Med ordene: “Kick this fucking shit, motherfuckers” åbnede svenske Slagsmålsklubben deres koncert på Roskilde Festival i sommers. Forinden havde jeg forgæves forsøgt at overbevise nogle venner om, at de skulle tage med mig til Pavilion Junior og se en halv times Game Boy-techno. De lod sig ikke overbevise, og det endte med, at jeg i min ensomhed hastede afsted for at nå koncerten i tide. Det lod dog ikke til at festivalens enorme svenske publikum ville lade denne koncert gå stille hen, og allerede inden de føromtalte ord bragede ud over anlægget var festen skudt igang.
Det var svært at få en plads indenfor teltet, og dette blev yderligere umuliggjort, da musikken begyndte og folk dansede som galninge. Jeg var kommet til et vaskeægte rave-party klokken ni om aftenen – Er du gal en vild stemning der var.
Folk dansede ustandseligt, smed hæmningerne, kastede rundt med ting og sager (og glovesticks) og rystede deres svedige hår i takt til musikken. Højdepunktet og koncertens absolut største bifald kom, da bandet fremførte Sponsored By Destiny, og folk gav den alt hvad havde tilbage i sig.
Efter koncerten stod jeg 5-10 minutter og iagttog folk der kom ud fra teltets midte, og jeg er overbevist om, at jo tættere man stod på scenen jo mere våd og svedig var man efter denne koncert. Alle var helt vildt oppe og køre, nynnede melodier fra koncerten og jeg hørte flere der sagde: “det var den vildeste Roskilde-koncert jeg nogensinde har oplevet”.

Nu er de her igen. De svenske djævle vender tilbage til Danmark og giver d. 11. marts koncert på Train i Aarhus. Koncerten finder sted i forbindelse med klubben MiskMask, og med sig som support har gruppen Kings of Dark Disco.

SlagsmålsklubbenSponsored By Destiny

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/25-sponsored-by-destiny.mp3]

Kings of Dark DiscoDark Disco

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/26-dark-disco.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.