Schröder og Ovesen prøver selv!

Bygdin

Måske vækker navnene Arne Schröder Stöy Kvalvik og Kjetil Ovesen ikke megen opmærksomhed, men historien bag disse to norske fyre er, at begge også er medlemmer af det mere genkendelige band 120 Days. Nu er de også gået sammen i det instrumentale projekt Bygdin, et projekt som startede i foråret 2008.

Sammen har de to skabt en genreblanding af electronica, techno, ambient, støj og pop. På overfladen virker deres lyd meget repeterende og ensformig, men tilføjelsen af flere lag giver deres sange en spændende opbygning som er yderst interessant og fængende. Selv forklarer de da også, at de har en stor kærlighed til naturen, støj, aggression, mørke, sved, beats, drømme, opbygning, breakdowns og ikke mindst en kold pilsner, og at deres kærlighed til disse har været inspirationskilde til Bygdins lydunivers. Schröder og Ovesen har skabt en duo, man både kan slappe af til på en mørk hverdag, og danse til en festlig weekend.

Til sidst skal det selvfølgelig siges, at Bygdin albumdebuterer i denne måned med to cd-udgivelser. På deres Myspace profil kan man vælge enten at bestille det ene album, det andet album eller begge to til en meget fornuftig pris.

Fra det ene album kommer her Saga, der meget typisk for Bygdins lyd starter roligt ud, og bygger op med sin lag på lag-lyd, før den på rolig vis når sit klimaks, for bagefter at fade ud.

BygdinSaga
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/saga-sorecords11.mp3]

Fra det andet vil jeg varmt anbefale Grindaheim, et mere eksperimenterende og dystert nummer. Omkring halvvejs inde i Grindaheim sparkes et beat igang, og det er dette beat der sammen med den dystre lyd, der særligt gør dette nummer interessant.

BygdinGrindaheim
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/grindaheim-sorecords1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?